Behandlingsprincipper

Der findes flere typer kræftbehandling. I dag benyttes først og fremmest kirurgi, strålebehandling og medicinsk kræftbehandling.

 

Kirurgi

Kirurgisk behandling er fortsat den vigtigste behandlingsform ved kræftsygdom.

 

Strålebehandling

Strålebehandling ved kræft har været benyttet i over 110 år. Stråling ødelægger celler, som er i deling eller har et højt stofskifte. Ved simple kræfttyper er strålebehandling helbredende.

 

Medicinsk kræftbehandling

Cellegift eller cytostatika har længe været vigtig ved medicinsk kræftbehandling. Der findes omkring 40 forskellige stoffer, som benyttes ved kræftbehandling. Cellegift virker ved at hæmme kræftcellers stofskifte og blokere for celledeling. Cellegift skelner dog ikke mellem kræftceller og normale celler, og celler som deler sig hurtigt og har et højt stofskifte påvirkes af behandling med cellegift - både normale celler og kræftceller.

I løbet af de seneste år er kendskabet til kræftcellers funktion og egenskaber meget forbedret. Det har ført til udviklingen af en række nye lægemidler, som virker mere direkte på de fejl, der optræder i kræftceller. Denne type medicinsk kræftbehandling kaldes målrettet behandling. Effekten af målrettet behandling ser lovende ud, og den er omfattet af færre bivirkninger sammenlignet med traditionel cellegift.

 

Lindrende behandling

Lindrende behandling, også kaldet palliativ behandling, er vigtig i forbindelse med kræftsygdom. Både kirurgi, strålebehandling og medicinsk kræftbehandling kan bruges som lindrende behandling. Mange forbinder kræft og kræftbehandling med smerter. I dag findes der gode behandlingsmuligheder til de fleste typer smerter. Der findes også gode behandlinger for anden form for ubehag, der er forbundet med kræft og kræftbehandling, som f.eks. kvalme, opkastning, vægttab og forstoppelse.

 

Supplerende behandling

Supplerende behandling, også kaldet adjuvant behandling, betyder, at der anvendes flere behandlingsformer for at opnå et bedre resultat. Efter operation kan patienten få cellegift for at fjerne eventuelle tilbageværende kræftceller.

 

Målrettet behandling

Alle kroppens celler kommunikerer med hinanden, og en vigtig måde at kommunikere på er ved at udsende signalstoffer, som påvirker andre celler andre steder i kroppen. Det sker via såkaldte biokemiske reaktionsveje.

Et signalstof påvirker en celle ved at binde sig til modtagermolekyler, som findes i cellernes overflademembran. Disse modtagermolekyler kaldes receptorer. Når et signalstof binder sig til en receptor, medfører det altså en effekt i cellen.

Kræftceller påvirkes også af signalstoffer. Den vigtigste gruppe af signalstoffer, som påvirker kræftceller, kaldes vækstfaktorer. Vækstfaktorer virker på kræftceller via en gruppe af receptorer, som kaldes tyrosinkinaser. Det er bindingen mellem signalstofferne og receptorerne, der medfører en effekt inde i cellen.

Effekten inde i cellen består i, at proteiner giver besked om, at et signalstof har bundet sig til receptoren. Dette sætter gang i produktionen af forskellige proteiner i cellekernen, og det medfører øget stofskifte, cellevækst, celledeling og dannelse af nye blodkar.

mTOR er et eksempel på et protein, som påvirker cellen til at danne nye proteiner. Når mTOR stimuleres, øges dannelsen af nye proteiner, mens lav stimulering af mTOR reducerer dannelsen af nye proteiner. mTOR's aktivitet øges også, hvis cellen har stor adgang til næringsstoffer. Såfremt cellen ikke har god adgang til næringsstoffer, hæmmes mTOR i sin dannelse af proteiner.

Ved flere kræftformer bliver de biokemiske reaktionsveje, som mTOR altså er en del af, overaktive eller hyperaktive. Årsagen til denne hyperaktivitet kan skyldes skader på proteinerne i den biokemiske reaktionsvej, som gør, at de ændrer egenskaber og form. Resultatet af sådanne skader i en kræftcelle medfører egenskaber, som ofte ses i forbindelse med kræft: hurtig vækst, højt stofskifte og dannelse af nye blodkar.

 

Opdateret 14. september 2010

Tilbage til toppen