Livet efter diagnosen

De rettigheder, man har som patient, er i høj grad en følge af, at sundhedspersonalet skal udføre deres arbejde i overensstemmelse med lovbestemte pligter, som gælder for deres erhvervsgruppe. Der findes ingen lov, hvor alle patientrettigheder er samlet. Bestemmelser om patientrettigheder er fordelt på mange forskellige love, som vedrører sundhedsvæsenet.

 

Rettigheder efter diagnosen kræft

Ifølge patientrettighedsloven har patienten ret til oplysning om sin helbredstilstand, behandling, pleje, omsorg og diagnostik. Patienten skal også oplyses om mulige risici og bivirkninger i forbindelse med den hjælp, der gives.

Sundhedspersonale skal så vidt muligt sikre sig, at patienten har forstået indholdet og betydningen af de oplysninger, der gives. Informationen skal være god nok til, at patienten har tilstrækkeligt grundlag for at medvirke og træffe valg vedrørende sit eget helbred.

 

Velfærdsrettigheder efter diagnosen

Efter at have fået diagnosen nyrekræft har den syge forskellige velfærdsrettigheder, og derudover findes der andre økonomiske hjælpeordninger for både patient og pårørende.

På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, www.cancer.dk, findes en række links til uddybende information om de rettigheder og muligheder for hjælp og støtte, man har som patient og pårørende.

www.cancer.dk

 

Krisereaktioner som følge af diagnosen kræft

Når et menneske får diagnosen kræft, kan det opleves som en traumatisk krise, fordi de belastninger, som dette medfører, kan give stærke psykiske reaktioner. Det er karakteristisk for en krise, at tidligere erfaringer eller indlærte reaktioner ikke er tilstrækkelige til at klare den nye situation. Hver fase vil have sine særlige kendetegn.

Krisens akutte fase kaldes chokfasen og kan vare fra et kort øjeblik til flere dage. De almindeligste reaktioner er chok, benægtelse og en uvirkelighedsfølelse, hvor alt foregår som i en drøm. Patienten kan give udtryk for stærke følelser, men også opleve at blive handlingslammet. Reaktionerne kan medføre, at man oplever uro og rastløshed, hjertebanken, hovedpine, svedanfald, rysteanfald, mavesmerter og kvalme. Det er vigtigt at vide, at evnen til at modtage, forstå og bearbejde oplysninger er begrænset.

I reaktionsfasen vil angst og frygt blive intense, og den syge forsøger at finde en mening i den kaotiske situation. Skyldfølelse, gråd, vrede, aggression, hjælpeløshed og fortvivlelse er almindelige reaktioner.

I bearbejdelsesfasen begynder den kræftramte at blive mere fremtidsorienteret igen og kan så småt begynde at forsone sig med situationen. Det bliver naturligt at vende tilbage til tidligere sociale roller og være mere åben for nye erfaringer.

Nyorienteringsfasen har ingen afslutning. Hændelserne er blevet en del af livet, og mange oplever et nyt syn på tilværelsen.

Disse reaktioner kan dukke op flere gange i forbindelse med de forventninger og håb, der opstår i løbet af både diagnoseprocessen og behandlingsprocessen.

 

Naturlige tanker efter diagnosen

Alle reagerer forskelligt efter at have fået en alvorlig sygdom. Prognosen og stadium for diagnosticering af kræften vil også være af stor betydning. Under alle omstændigheder ændres livet pludselig, og det er derfor vigtigt at vide, at forskellige tanker og følelsesmæssige reaktioner kan opstå.

For de fleste vil den første tid være præget af usikkerhed, angst og uro, uanset hvor gode udsigterne er. Den kræftramte ved ikke, hvad der venter, og frygten for at miste kontrollen over livet fremkalder tanker, som måske ikke tidligere er oplevet. Skræk for at blive afhængig af andre, for smerter og for døden er tanker, som kan fylde meget.

 

Sæt ord på tankerne efter diagnosen

For de fleste vil det være vigtigt at sætte ord på deres tanker, hvad de er bange for, og hvad de ønsker at vide. Sammen med pårørende kan de gennem samtaler med sundhedspersonale få viden om behandlingen og det videre forløb. Samtalerne kan også være en hjælp til at sortere problemer og lettere forstå situationen.

I samtalegrupper kan den kræftramte tale om det, der er vanskeligt at dele med ens nærmeste pårørende og familie.

 

Tanker om døden efter diagnosen

I det lykkelige liv er der ikke plads til døden; vi lever nærmest, som om vi var udødelige. Den angst og uro, som mange mennesker oplever i livet, relateres ikke til døden, men til det, som de ikke har kontrol over i livet.

En af grundene til, at en hændelse som at få diagnosen kræft opleves så stærkt, er, at den føles livstruende. Der er dødsangst i alle traumer, også selv om man ikke er udsat for den truende hændelse. Når en af dem, der står os nær, bliver alvorligt syg eller dør, bliver det på en måde et møde med vores egen død.

Det vil for mange være vigtigt at tale om frygten for sygdommen, døden og andre eksistentielle spørgsmål efter at have fået diagnosen nyrekræft.

 

Smerter efter diagnosen

Smerte kan være en af de faktorer, som gør det belastende at få diagnosen kræft. Kræftsygdom medfører ikke nødvendigvis smerter, og alle mennesker oplever smerter forskelligt. Smerte kan også opleves forskelligt af den samme person på forskellige tidspunkter.

En vigtig årsag til smerter ved kræftsygdom er kræftens indvirkning på kroppen og organerne. Der kan også opstå smerter i forbindelse med operation.

Sorg over budskabet om uhelbredelig eller alvorlig sygdom, depression og angst, skyldfølelse og indignation over at være blevet afhængig af hjælp fra andre er følelsesmæssige smerter, som mange kan opleve.

Da smerte er en subjektiv oplevelse, er det kun patienten selv, der kan sætte ord på den. Det er vigtigt for patienten at blive troet og at få den hjælp, som er nødvendig.

 

Kærlighedslivet efter diagnosen

Både sygdom og behandling sætter sine spor hos den, der bliver syg. Selvbilledet, forholdet til ens egen krop og seksualitet berøres.

Når synet på ens egen krop forandres, vil det også indvirke på sex og nærheden til den kræftsyges partner. Det er naturligt, at den seksuelle lyst kan forsvinde i en periode. Det kan blive nødvendigt at tage tiden til hjælp, vise åbenhed i forhold til sin partner samt søge råd hos sundhedspersonale eller andre, som beskæftiger sig med seksualrådgivning.

Det er under alle omstændigheder vigtigt at huske, at ømhed og omtanke for hinanden også er af stor betydning i et kærlighedsforhold.

 

Ernæring og kost efter diagnosen

Mange oplever nedsat madlyst efter at have fået diagnosen nyrekræft. Årsagerne kan være mange; både fysiske og psykiske faktorer kan have betydning.

Når appetitten er nedsat, kan det betyde, at kroppen ikke får tilført tilstrækkelige mængder energi, protein, vitaminer og mineraler. Hvis det står på i længere tid, vil kroppen komme i en mangeltilstand, og den vil begynde at tære på egne depoter. Symptomerne er vægttab, træthed, uoplagthed og nedsat modstandskraft.

Det er vigtigt at spise regelmæssigt og fordele indtaget på små måltider flere gange om dagen, to hovedmåltider og flere mellemmåltider. Sørg for ekstra næringsrig mad med mange kalorier og næringsstoffer. Alle måltider bør indeholde proteiner, som der findes meget af i fisk, kød, æg, mælkeprodukter, bønner, linser og nødder. Drikkevarer bør også indeholde næringsstoffer.

 

Søvn efter at have fået diagnosen nyrekræft

Søvn og døgnrytme kan påvirkes på grund af smerter og uro, depression og angst. Hvile om dagen kan også gøre det vanskeligt at sove om natten. Det er normalt at opleve søvnforstyrrelser under sygdom. Fysisk træning giver bedre søvn, og nogle undersøgelser viser, at effekten er lige så god som sovemedicin.

 

Fysisk aktivitet efter diagnosen nyrekræft

Fysisk aktivitet er gunstig og skaber større velvære og kan mindske en del af de gener, som den syge plages af. Selv om en person oplever at være træt og udkørt, har fysisk aktivitet en positiv virkning og giver energi og overskud. Det kan variere fra dag til dag, hvor stor en belastning en person, der har kræft, kan klare. Ved at vælge lystbetonede aktiviteter og undgå overbelastning kan man finde en god balance mellem træning og hvile.

 

Opdateret 14. september 2010

Tilbage til toppen