Send til en ven  PrintTekststørrelseFormindsk tekstens størrelseForstør tekstens størrelse
 
Nyrekræft

Spredning

Nyrecellekræft kan som andre kræftformer sprede sig rundt i kroppen. Patienter med spredning eller metastaser har alvorlig og fremskreden kræftsygdom.

Flere faktorer gør, at kræftcellerne kan sprede sig rundt i kroppen:

  • Kræftcellerne bliver stadigt flere og flere
  • Kræftcellerne sidder dårligt fast på nabocellerne
  • Kræftcellerne kan bevæge sig med krybende bevægelser
  • Kræftcellerne kan udskille stoffer, som nedbryder hinder og barrierer
Get the Flash Player to see this player.

Nyrekræft har alle disse egenskaber og kan flytte sig til andre organer i kroppen. Spredning af nyrekræft sker oftest til lunger, lymfeknuder, knogler, lever, hjerne og hud.

 

Spredning til lunger

Kræftceller fra nyrerne kan vokse ind i vener, som leder blod fra nyrerne og op til hjertet. Kræftceller, som løsner sig inde i venerne, ledes med blodstrømmen tilbage til hjertet og pumpes derefter ind i lungerne. Her kan kræftcellerne slå sig ned og danne dattersvulster i lungerne. Spredning til lungerne kan føre til ophostning af blod og øge risikoen for lungebetændelse.

 

Spredning til lymfeknuder

Lymfeårer findes i alle organer (bortset fra hjernen og rygmarven). Lymfe dannes af kropsvæske, og lymfevæsken ledes til lymfeknuderne i nærheden af nyrerne. Lymfen ledes derefter videre til større lymfekar i maven og brysthulen. Lymfeårerne ender til sidst i store blodkar helt oppe i den øvre del af brysthulen/halsen. Kræft spreder sig først til lymfeknuderne i nærheden af nyrerne. Herefter kan spredningen af kræftcellerne omfatte lymfeknuderne helt oppe på halsen lige over kravebenet.

 

Spredning til knogler

Nyrekræft kan sprede sig til knogler rundt om i kroppen. Kræftcellerne ødelægger knoglerne. Dette kan medføre knoglesmerter og i værste fald brud på knoglerne. Sådanne brud opstår ofte uden større belastninger på knoglen. Bruddene betegnes som patologiske. Spredning til knogler kan kræve omfattende ortopædisk behandling.

 

Spredning til leveren

Kræftceller fra nyrerne kan nå leveren både direkte via bughulen og via indvækst i blodkar i bughulen. Spredning til eller metastaser i leveren kan opereres, hvis der er tale om dannelse af én eller få svulster.

 

Spredning til hjernen

Nyrekræft kan sprede sig til hjernen og rygmarven.

 

Spredning til huden

Nyrekræft kan også sprede sig til huden. Det kan ske på almindelig vis via blodkar eller i forbindelse med, at der tages en vævsprøve. Vævsprøver ved nyrekræft tages derfor efter, at svulsten er fjernet.

 


Opdateret 14. september 2010

Tilbage til toppen

Kræftordbog

Kræftordbog

Er der ord, du har vanskeligt ved at forstå?

Medicinsk behandling

Medicinsk behandling

Der findes mange behandlingstyper inden for nyrekræft, men ikke alle er lige effektive.

Livet efter behandling

Livet efter behandling

Efter behandling er det vigtigt at genvinde kontrollen over sit eget liv.

Nyrefunktion

Nyrefunktion

Nyrernes opgave er at fjerne affaldsstoffer og regulere vand- og saltmængden i kroppen.